Årsager til neglesvamp og fodsvamp
Neglesvamp er en almindelig komplikation ved fodsvamp.
Både fodsvamp og neglesvamp er ofte forårsaget af den samme type svamp – dermatofytter. De trives på fugtige, varme steder og lever på dødt hudvæv. Disse svampe er også årsagen til ringorm. Fodsvamp er en hudinfektion, mens neglesvamp er en infektion i selve neglen. Mange mennesker, som har fodsvamp, får også svamp i neglen, da svampen nemt spreder sig fra huden mellem tæerne til tåneglene, hvis hudinfektionen ikke behandles.
Både fodsvamp og neglesvamp er smitsomme lidelser, der nemt kan sprede sig på steder som f.eks. omklædningsrum, gymnastiksale, neglesaloner, offentlige svømmehaller og brusekabiner. Svampen kan også spredes, når man deler ting som f.eks. håndklæder og tøj. Fodsvamp rammer hyppigt folk, der dyrker sport. Sportsfolk er også særligt udsatte for at få neglesvamp, eftersom varme, svedige sko er det perfekte levemiljø for svampene.
Symptomer på fodsvamp og neglesvamp
De mest almindelige symptomer på fodsvamp er revnet, løs og skællende hud på siderne af fødderne og på huden mellem tæerne. Nogle gange bliver huden rød og kløende, og du kan føle en brændende eller sviende smerte. Hvis infektionen spreder sig til dine negle, vil du måske bemærke en let misfarvning i hjørnet af en tånegl, som derefter spreder sig mod bunden af neglen. Symptomerne på neglesvamp er ikke så tydelige i starten, men efterhånden som infektionen spreder sig, kan neglene blive skøre og fortykkede. Hvis infektionen ikke behandles, kan den få neglen til at løsne sig og til sidst falde af. Svampeinfektioner i neglene er ofte smertefri i begyndelsen, men kan medføre gener og smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig.
Behandling af fodsvamp
Selvom fodsvamp og neglesvamp er forårsaget af den samme svamp, behandles sygdommene ikke med de samme lægemidler. Fodsvamp er ofte en mild lidelse og kan fjernes i løbet af nogle dage eller uger med den rigtige svampedræbende behandling. Behandlingsmulighederne ved fodsvamp er bl.a. svampedræbende cremer, spray, væsker, pulver og tabletter, kombineret med selvpleje, som f.eks. at du vasker dine fødder hyppigt med vand og sæbe og tørrer dem grundigt bagefter samt skifter sokker og sko regelmæssigt.
Behandling af neglesvamp
Hvis hudinfektionen har spredt sig til dine tånegle, skal den behandles separat. Neglesvamp kan være vanskelig at behandle, da infektionen sidder inde i neglene, og behandlingen skal trænge gennem neglepladen for at nå ind til infektionen i neglelejet. Infektionen kan heller ikke fjernes helt, før den gamle negl er blevet erstattet af en ny udvokset negl – en proces, der kan vare op til et år.
Lokalvirkende behandlinger kan anvendes til milde til moderate tilfælde af neglesvamp. Nalox er en klinisk dokumenteret lokal behandling af neglesvamp, Den har en fysisk keratolytisk effekt, hvilket vil sige, at den fungerer som en form for kemisk peeling, som nedbryder de svampeceller, der typisk forårsager svampeinfektion i neglene. Nalox reducerer også misfarvninger og styrker og blødgør neglens yderste lag, hvor de første synlige forbedringer ofte viser sig i løbet af 1 uges behandling. For at behandle selve svampeinfektionen, er det vigtigt at fortsætte behandlingen, indtil en ny, sund negle er vokset ud.
Hvis ingen af disse behandlinger hjælper, eller infektionen bliver værre, vil din læge måske være nødt til at ordinere et svampedræbende lægemiddel i tabletform. Nogle af disse lægemidler kan dog have alvorlige bivirkninger, så husk at fortælle lægen om dine andre helbredsmæssige forhold og anden medicin, der muligvis kan påvirke effekten af de svampedræbende lægemidler. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en operation for at fjerne den inficerede negl.
Nalox – unik behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning
Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger, styrker og blødgør neglens yderste lag. Neglene ser ofte sundere ud efter kun en uge.
Læs mere