Skøre negle – et almindeligt symptom på neglesvamp

Hvis du har tørre og skøre negle, er proteinlagene i dine negle tilbøjelige til at skille ad og knække af. 

Skøre negle kaldes også onykoreksi, og det kan ramme alle, men er især almindelig blandt ældre kvinder. Det betyder bogstaveligt talt dårlig negledannelse, og tilstanden er normalt forårsaget af et traume eller en infektion, såsom neglesvamp (onykomykose) eller neglepsoriasis. Tør luft, hyppig håndvask og udsættelse for kemikalier kan øge din risiko for skøre negle. Aldring og arvelige faktorer kan også gøre dine negle svagere og mere tilbøjelige til at knække.

Symptomer på skøre negle

Almindelige symptomer på tørre og porøse negle er misdannede eller flagede negleplader, der kan spalte på langs. Små stykker af neglen kan knække af. Sommetider danner der sig blød, gul keratin under neglen, hvilket får neglepladen til at løfte sig og til sidst gå løs. Hvis neglen falder af, kan det være, at den måske ikke vokser rigtigt ud igen. Selvom negledystrofi ikke er nogen farlig tilstand, kan det være smertefuldt, og grimme negle kan være pinligt og belastende i sociale sammenhænge.

neglesvamp-storetånegl-nalox

Årsager til skøre negle:

  • Svamp i neglene er en hyppig årsag til skøre negle. Svampe er parasitiske mikroorganismer, der kan trænge ind i dine negle gennem bittesmå rifter eller mellemrum mellem neglen og huden under den. Tånegle er særligt modtagelige for neglesvamp, eftersom tætsiddende sko udgør et perfekt miljø for svampene, som trives, hvor det er mørkt, fugtigt og varmt. Udover at forårsage knækkede og flossede negle kan svampeinfektioner medføre misfarvede og fortykkede negle.
  • Psoriasis. Neglepsoriasis rammer cirka halvdelen af alle personer med hudpsoriasis, og tilstanden kan bevirke, at der danner sig læsioner under neglen, hvilket resulterer i spaltede eller misdannede negle. Små punktformede fordybninger i neglene og løse, skøre og misfarvede negle er andre symptomer på neglepsoriasis.   
  • Skader på neglen. Hvis du får fingeren i klemme eller støder din tå, kan der danne sig en blodansamling under neglen, hvilket kan give en misfarvet og porøs negl. Til sidst kan neglen løsne sig fra neglelejet og falde helt af. Hvis neglelejet er ødelagt som følge af skaden, kan det være, at neglen måske ikke vokser rigtigt ud igen.
  • Andre sygdomme. I nogle tilfælde er skøre negle et tegn på en mere alvorlig underliggende sygdomstilstand, såsom fejlernæring, for højt stofskifte eller andre hormonelle lidelser.

Behandling af tørre og skøre negle

Hvis du har skøre, flossede eller spaltede negle, primært på grund af udefrakommende faktorer, kan nogle få simple livsstilsændringer afhjælpe problemet. For eksempel kan du undgå at have hænderne og fødderne i vand i længere tid og sørge for at tørre dem grundigt, når de har været våde. Brug en mild sæbe, og undgå at vaske hænder i overdreven grad. Prøv også at undgå at udsætte dine negle for kemikalier, som f.eks. stærke neglelakfjernere, og smør dem med fugtighedscreme hver dag.

Men hvis en neglesvamp eller neglepsoriasis er årsagen til dine tørre og skøre negle, har du brug for yderligere behandling for at få pænere negle, og jo før du starter behandlingen, jo bedre. Til milde og moderate tilfælde af skøre negle findes der flere forskellige cremer, salver og neglelakker i håndkøb. En anden mulighed er Nalox, en lokalbehandling til negle, der er ramt af svampeinfektion eller psoriasis. Den forbedrer også udseendet af misfarvede og misdannede negle. Nalox øger fugttilførslen, blødgør neglepladens yderste lag, ændrer neglens mikromiljø og giver neglen en mere jævn og glat overflade og holder dermed neglene i god form. De første tegn på en bedring viser sig normalt allerede efter 1 uges behandling. Det er dog vigtigt at fortsætte behandlingen, indtil en ny, sund negl er vokset ud.

Til sværere tilfælde af neglesvamp er det måske ikke tilstrækkeligt med en lokal svampedræbende behandling, og din læge vil måske anbefale svampedræbende midler i tabletform, laserbehandling eller fjernelse af neglen ved operation. Selvom neglepsoriasis ikke kan helbredes, behandles svære tilfælde sommetider med indsprøjtninger af steroider.

Behandling af neglesvamp og neglepsoriasis er vanskelig, og uanset hvilken behandling du vælger, kan en fuldstændig heling vare op til seks måneder for en fingernegl og op til et år for en tånegl. 

Symptomer på neglepsoriasis

Omkring halvdelen af alle personer med psoriasis har også symptomer i neglene.

Neglesvamp

Personer med psoriasis har større risiko for at få neglesvamp.

Nalox – unik behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger, styrker og blødgør neglens yderste lag. Neglene ser ofte sundere ud efter kun en uge.

Læs mere
nalox-packshot