Misfarvede negle – et almindeligt symptom på neglesvamp

Misfarvede negle kan være grimme og pinlige.

Misfarvede negle kan også være et tegn på helbredsproblemer som f.eks. infektion eller en kronisk sygdomstilstand. Gule, sorte eller hvide negle kan være et symptom på neglesvamp, men i nogle tilfælde er de forårsaget af skader, neglepsoriasis eller andre faktorer. Hvis misfarvningen er forårsaget af neglesvamp, er den normalt ledsaget af andre symptomer, for eksempel løse, flossede og fortykkede negle. Neglesvamp kan også resultere i skøre negle.

Gule negle

Gule negle er normalt et symptom på en svampeinfektion og kan ramme alle, selvom ældre mennesker og sportsfolk er mere udsatte end andre. Der findes flere forskellige typer af neglesvamp, som hver især giver lidt forskellige symptomer, og det er ikke usædvanligt at have en kombination af flere forskellige svampe. Gule negle er ofte forbundet med svampe, der kaldes dermatofytter, som også ofte inficerer huden.

Nogle gange skyldes misfarvningen, at neglen har løsnet sig fra neglelejet. Der kan samle sig snavs i mellemrummet under neglen, hvilket kan få neglen til at se gul, brun eller sommetider gråhvid ud. Misfarvede negle kan også være et tegn på neglepsoriasis.

I sjældne tilfælde skyldes gule negle en genetisk lidelse, som kaldes gule-negle-syndromet. Gule-negle-syndromet kan få neglene til at blive tykke og gule til gulliggrønne og er forbundet med luftvejssygdomme og lymfødem, en tilstand, der forårsager væskeophobning og kroniske hævelser i benene. Sommetider vokser neglene ikke ordentligt ud. Gule negle har også været forbundet med diabetes, dårligt blodomløb og et svækket immunsystem. 

Hvide negle

Hvide negle kan være forårsaget af hvid superficiel onykomykose, en sjælden type svampeinfektion, der normalt rammer tåneglene. Disse svampe koloniserer overfladen af neglepladen, hvor de danner hvide, pulveragtige pletter, der vokser og til sidst dækker hele neglen. Infektionen får også neglen til at blive ru og smuldrende. Endonyx onykomykose, en anden form for neglesvamp, kan give en mælkehvid misfarvning, og onykolyse kan undertiden forårsage hvide pletter, hvor neglen har løsnet sig fra neglelejet.

Sorte negle

Sorte tånegle er normalt forårsaget af skader eller hyppig brug af tætsiddende sko eller fodtøj, der ikke passer. Uheld, som f.eks. hvis du støder tåen mod noget, kan bevirke, at der danner sig en blodansamling under neglen, som gør neglen sort, lilla, rød eller brun. Dette kaldes sommetider et subungualt hæmatom og kan være meget smertefuldt på grund af det tryk, der ophobes under neglen. Sorte negle ledsages ofte af hævelse, ubehagelig lugt og udflåd og vil ofte falde af et par dage efter uheldet. Hvis du går barfodet eller deltager i sport, øges din risiko for uheld og skader på tåneglene.

Misfarvede negle, der er sorte, kan også være et resultat af svampeinfektion. 

Grønne negle

Grønne negle er normalt forårsaget af en bakterietype, der kaldes pseudomonas, som inficerer neglelejet. Disse infektioner rammer primært personer med et svækket immunsystem, især personer, der er indlagt på hospital i længere tid.

Svampeinfektioner giver sommetider en gulliggrøn misfarvning.

Behandling af misfarvede negle

Den korrekte behandling af misfarvede negle afhænger af årsagen. Nalox er en lokal behandling af neglesvamp, og det er klinisk dokumenteret, at produktet er effektivt mod neglesvamp. Med en særlig svampedræbende egenskab nedkæmper Nalox de svampe, der typisk er skyld i neglesvamp. Samtidig blødgør den neglens øverste lag, hvorved misfarvningerne fjernes, og neglen kommer til at se pænere ud. Behandling af neglesvamp kræver tålmodighed, men med Nalox ses de første synlige forbedringer allerede efter 1 uge. For det bedste resultat, skal du fortsætte behandlingen med Nalox, indtil en ny negl er vokset ud.

Hvis diabetes, lymfødem eller anden sygdom er årsagen til misfarvningen, er nøglen til behandlingen at få styr på den underliggende tilstand. Uanset hvad der er årsagen til, at dine negle bliver misfarvede, så er det vigtigt, at du ikke ignorerer dine symptomer – det er usandsynligt, at tilstanden bedres af sig selv, og jo før du påbegynder behandlingen, jo bedre.

Nalox – behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvning og styrker og blødgør neglens yderste lag.

Behandling af neglesvamp

Behandling af neglesvamp kræver en masse tålmodighed, men hvad er de forskellige behandlingsmuligheder?

Nalox – unik behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger, styrker og blødgør neglens yderste lag. Neglene ser ofte sundere ud efter kun en uge.

Læs mere