Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål om neglesvamp, neglepsoriasis og behandlingen af neglesvamp med Nalox.

Klik på spørgsmålene nedenfor for at få vist svaret!

  • Er neglesvamp smitsom?

    Neglesvamp er forårsaget af bittesmå, levende mikroorganismer, der lever på dødt hudvæv, og svaret på spørgsmålet “Er neglesvamp smitsom?” er ja. Svampene kan overføres fra én person til en anden enten gennem direkte eller indirekte kontakt, og de spredes lige så hurtigt som influenza. Svampene kan også spredes fra én af dine egne tånegle til en anden eller fra en tånegl til en fingernegl. Risikoen for at blive smittet med neglesvamp er særlig stor i varme, fugtige områder, hvor svampene trives, for eksempel i svømmehaller, offentlige bruserum og omklædningsrum. Man kan også blive smittet med neglesvamp ved at dele personlige ting såsom håndklæder, sko eller negleklippere med en inficeret person. Svampene kan også spredes på neglesaloner via neglelak eller instrumenter, der ikke er blevet ordentligt steriliseret.

    Hvis du har symptomer på neglesvamp – for eksempel misfarvede, skøre, misformede eller fortykkede negle – er det ret sandsynligt, at du har fået infektionen fra en anden person, og det er vigtigt, at du sørger for en god hygiejne for at forhindre den i at sprede sig til andre. Tag disse skridt for at komme infektionen til livs og reducere risikoen for at overføre den til andre.

    • Undgå at gå med bare fødder rundt i huset og på offentlige steder
    • Undgå at dele sko med andre personer
    • Skift sko og sokker hyppigt
    • Tør fødderne grundigt efter badet
    • Undgå at bruge neglelak
    • Lad dine fødder lufttørre så vidt muligt
    • Påfør en lokalvirkende behandling af neglesvamp, som f.eks. Nalox, direkte på de inficerede negle

    Neglesvamp kan smitte personer i alle aldre og af alle etniciteter, men sportsfolk, svømmere og ældre mennesker har større risiko for at blive smittet, og også personer med visse sygdomme, såsom diabetes og psoriasis, er mere udsatte for at blive smittet end en rask person. Det er ikke helt afklaret, hvorfor nogle mennesker er mere modtagelige for svampeinfektioner i neglene end andre, men risikoen for infektion hænger sandsynligvis sammen med et svækket immunforsvar.

    Kilder:

    http://www.villagepodiatrycenters.com/laser-nail/laser-nail-faq.php
    http://nationalnailfungus.org/toenail-fungus-is-contagious/
    http://www.treatmentforonychomycosis.com/is-onychomycosis-contagious/

  • Er neglepsoriasis smitsom?

    Psoriasis er en almindelig kronisk hudsygdom, som også kan ramme fingernegle og tånegle. Men smitter neglepsoriasis? Svaret er nej – du bliver ikke smittet ved kontakt med negle med psoriasis. Det er ikke helt afklaret, hvad der forårsager neglepsoriasis, men dit immunsystem og dine arveanlæg påvirker din risiko for at udvikle sygdommen. Hvis en af dine forældre eller søskende har sygdommen, har du større sandsynlighed for også at få den, og hvis begge dine forældre har sygdommen, stiger din risiko eksponentielt. Miljømæssige faktorer spiller sandsynligvis også en rolle.

    Neglepsoriasis er mere almindelig hos voksne end hos børn og udvikler sig normalt tidligt i voksenlivet, men alle kan få sygdommen. Sygdommen forekommer lige så ofte hos mænd som hos kvinder og rammer personer af alle etniciteter.

    Klassiske symptomer på neglepsoriasis er bittesmå punktformede fordybninger i neglene og misfarvede negle, der sommetider bliver fortykkede eller misdannede. Læsioner under neglepladen kan få neglen til at løsne sig fra huden og falde af. Selvom neglepsoriasis ikke kan helbredes, kan symptomerne mildnes med den rigtige behandling.

    Kilder:

    http://www.psoriasis.org/about-psoriasis/faqs
    http://www.webmd.com/skin-problems-and-treatments/psoriasis/nail-psoriasis

  • Hvor kan jeg købe Nalox?

    Du kan købe Nalox på alle landets apoteker og i Matas.

  • Er der risiko for, at tuben bliver forurenet af svamp eller bakterier?

    Tuben har en lukkeventil, som forhindrer væske eller andre stoffer i at forurene indholdet af tuben.

  • Hvor længe holder en tube Nalox?

    Den krævede mængde afhænger af, hvor mange negle der er inficeret og skal behandles, men som en rettesnor holder tuben i cirka 3 måneder til behandling af 3 negle.

  • Kan jeg bruge Nalox, hvis jeg er gravid eller ammer?

    Ja, Nalox virker kun lokalt.

  • Kan børn bruge Nalox?

    I lighed med mange andre produkter er der begrænset erfaring med brugen til børn. Eftersom der ikke er gennemført nogen studier med Nalox til børn, anbefaler vi forsigtig brug og opfordrer til, at du spørger en læge til råds først.

  • Kan jeg bruge neglelak under behandlingen?

    Nej, neglelak kan forhindre Nalox i at trænge ind i neglen og dermed hæmme den ønskede virkning.

  • Er der nogen bivirkninger eller interaktioner forbundet med at bruge Nalox?

    Der kan forekomme en let midlertidig irritation af den omkringliggende hud og misfarvning af neglen. I visse tilfælde kan dele af neglen løsne sig fra det underliggende negleleje, hvilket undertiden kan medføre, at den angrebne del af neglen falder af. Der er ingen kendte interaktioner med lægemidler.

  • Kan jeg behandle mine negle med Nalox uden at være sikker på, at jeg har neglesvamp?

    Brugen af Nalox kræver ikke nogen diagnose fra en læge, og produktet kan købes på apoteket og i Matas. Nalox får neglen til at se pænere ud, også selvom misfarvningen eller deformationen skyldes andre faktorer end neglesvamp.

  • Hvordan bruges Nalox?

    Med Nalox kan du nemt behandle neglesvamp, og du behøver ikke file neglen. Nalox påføres én gang om dagen på den misfarvede/misdannede negl. Klik her for flere oplysninger.

  • Hvordan forhindrer Nalox væksten af neglesvamp?

    Ved at ændre mikromiljøet og styrke neglens overflade fjerner Nalox de betingelser, hvori neglesvampen trives. På denne måde modvirkes og forebygges svampeangrebet.

     

     

Neglesvamp – få mere at vide

Hvad er symptomerne på neglesvamp, og hvilke muligheder er der for behandling?

Hvor kan jeg købe Nalox?

Nalox kan fås på dit lokale apotek og i Matas. Du kan også købe Nalox online.

Nalox – unik behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger, styrker og blødgør neglens yderste lag. Neglene ser ofte sundere ud efter kun en uge.

Læs mere