Husråd mod neglesvamp

Der findes mange påståede naturlige husråd mod neglesvamp – fra atamon og eddike til aloe vera og tea tree olie – men virker de rent faktisk?

Der er mange anekdoter om, at visse husråd har svampebekæmpende egenskaber og kan hjælpe mod svamp i neglene, men der findes ikke ret mange videnskabelige undersøgelser til at underbygge disse påstande. Fordi en opløsning har svampebekæmpende egenskaber, betyder det ikke nødvendigvis, at den er effektiv til at behandle neglesvamp, eftersom den skal trænge igennem neglen og behandle både neglelejet og neglen for at fjerne svampen. Her er nogle få populære naturmidler, der ofte dukker op i medierne og online:

  • Atamon indeholder konserveringsmidlet natriumbenzoat, som hæmmer væksten af gær- og skimmelsvampe, hvilket benyttes til at forlænge madvarers holdbarhed. Nogle mener, at man kan bekæmpe neglesvamp ved at påsmøre Atamon på den inficerede negl morgen og aften i så lang tid, det tager neglen at gro ud. Problemet med Atamon er, at det ikke virker på de svampe, der hyppigst forårsager neglesvamp, fx dermatofytter, der er årsag til omkring 90 % af alle tilfælde af neglesvamp.
  • Salver med mentol eller brystdråber, der normalt bruges til at behandle hoste og slim i brystet, anbefales af mange som et husråd mod neglesvamp. Mindst ét videnskabeligt studie underbygger idéen om, at thymololie – et indholdsstof i brystdråber, der er udvundet af krydderurten timian – er effektiv mod svampeinfektion i neglene, men der er begrænset belæg herfor.
  • Tea tree olie er udvundet af bladene fra tetræet og er et naturligt desinficerende middel, der virker mod mange svampe og bakterier. Tetræolie har længe været brugt i Australien til behandling af hudinfektioner og har vist sig at være effektiv mod fodsvamp. Når olien bruges til neglesvamp, påføres olien på den inficerede negl to gange om dagen i mindst to måneder. Sommetider blandes olien med lavendelolie.
  • Eddikebade kan hæmme væksten af visse bakterier og er et populært naturmiddel mod neglesvamp, men det kan tage lang tid, før man opnår synlige forbedringer.
  • Blegemiddelbade har været brugt af nogle mennesker til at behandle neglesvamp, men hvis du bader dine fødder i blegevand, kan det give hudirritation, og der er ikke meget, der underbygger effekten af denne behandling.
  • Aloe vera har svampedræbende og antibakterielle egenskaber og hævdes at hæmme neglesvamp, samtidig med at det heler neglen. Det kan enten bruges i et fodbad eller gnides på neglen.
  • Forskellige urter kan hæmme væksten af bakterier og svampe, heriblandt hvidløg, ingefær, timian og kamille. De bruges til at booste immunsystemet og kan have en vis virkning på meget milde negleinfektioner, selvom der ikke findes ret mange videnskabelige beviser til at underbygge det.

Nalox – behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvning og styrker og blødgør neglens yderste lag.

Neglesvamp

Personer med psoriasis har større risiko for at få neglesvamp.

Nalox – unik behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger, styrker og blødgør neglens yderste lag. Neglene ser ofte sundere ud efter kun en uge.

Læs mere