Neglesvamp hos sportsfolk

Neglesvamp er meget mere almindeligt hos personer, som dyrker sport end hos folk, som ikke gør.

Alle kan blive inficeret med neglesvamp, men sygdommen er meget mere almindelig hos sportsfolk end hos personer, som ikke dyrker sport. Sportsfolk bliver oftere smittet med neglesvamp, og svømmere har tre gange større sandsynlighed for at blive smittet end befolkningen i almindelighed. Svampene, der forårsager neglesvamp, elsker steder, der er mørke, fugtige og varme, så svedige sportssko er den perfekte grobund for sygdommen. Sportsfolk har også større sandsynlighed for at udsætte deres fødder for gentagne skader, som giver svampene mulighed for at trænge ind i neglene.

De fleste af alle svampeinfektioner i neglene er forårsaget af dermatofytter – den samme type af parasitiske mikroorganismer, der er årsagen til fodsvamp. Inficerede tånegle bliver ofte misfarvede og bliver gulliggrønne eller brune. Andre symptomer er bl.a. skøre og fortykkede negle. Til sidst kan neglene begynde at flosse, flække eller falde helt af.

Risikofaktorer for neglesvamp hos sportsfolk

Der er flere årsager til, at neglesvamp er så almindelig hos sportsfolk:

  • Hyppig brug af våde, varme områder, hvor folk går med bare fødder. Neglesvamp er smitsom, og organismerne kan sprede sig hurtigt på offentlige steder, der bruges i forbindelse med sport, såsom omklædningsrum, gymnastiksale, svømmehaller og baderum.
  • Langvarig brug af varme, fugtige sko. Selvom svedige sko i sig selv ikke kan forårsage en svampeinfektion, kan de forværre tilstanden, da det er et ideelt miljø for svampevækst. Når først skoene har været i kontakt med neglesvamp, kan de også være en kilde til ny infektion.
  • Mere udsat for at få fodsvamp. Svømmere, løbere, fodboldspillere og basketballspillere synes at være specielt udsatte for fodsvamp, en hudinfektion, der får huden på dine fødder – især mellem dine tæer – til at klø og revne. Hvis fodsvamp ikke behandles, kan sygdommen nemt sprede sig fra huden til tåneglene, hvor der kan opstå neglesvamp. Det vurderes, at helt op til en tredjedel af alle personer med fodsvamp også har neglesvamp.
  • Udsætter oftere deres tæer og tånegle for skader. Løbere, dansere og sportsfolk er hårdere ved deres fødder end andre, og når tæerne hele tiden gnider mod indersiden af skoen, kan der gå betændelse i neglene, og der kan ophobe sig væske under neglen. Det gør neglene mere modtagelige for svampeinfektioner og kan til sidst bevirke, at de bliver misdannede og falder af. Problemet forværres, hvis skoene er tætsiddende.
Beach holiday vacation sand

Forebyggelse og behandling af neglesvamp

Selvom neglesvamp er almindeligt hos sportsfolk, er der flere ting, du kan gøre for at minimere risikoen for en infektion. Hold altid dine tånegle tætklippede, og vask hænder med sæbe efter hver eneste træning. Sørg for at tørre dine fødder grundigt med et håndklæde efter hvert brusebad for at forhindre infektion, og lad dem lufttørre så tit som muligt. Hvis du holder dine fødder tørre og sørger for, at de får god udluftning, hjælper det med til at undgå svamp. Hyppigt skift af strømper og sko reducerer også risikoen for infektion. Gamle sko kan være hjemsted for et stort antal svampesporer, hvorfor det kan være nødvendigt at udskifte meget brugte sportssko.

Når du benytter offentlige baderum eller omklædningsrum, bør du beskytte dine fødder ved at bruge sandaler eller tøfler og også undgå at gå med bare fødder derhjemme. Undgå at dele håndklæder eller personlige ting som f.eks. negleklippere eller neglefile med andre personer, da de kan overføre svampeinfektioner.

Hvis du oplever symptomer på neglesvamp, må du ikke ignorere dem. Neglesvamp kan være vanskelig at helbrede, og du har en meget bedre chance for succes, hvis du starter behandlingen tidligt. Milde til moderate infektioner kan behandles med lokaltvirkende produkter såsom Nalox. Med en fysisk svampedræbende effekt dræber Nalox de svampe, der typisk forårsager negleinfektion, samtidig med at det reducerer misfarvning og styrker og blødgør neglens yderste lag. Selvom behandlingen af neglesvamp kan forventes at vare flere måneder, forbedrer Nalox ofte neglens udseende allerede i løbet af 1 uge. For at behandle svampeinfektionen, anbefales det at fortsætte behandlingen, indtil en ny, sund negl er vokset ud. Mere alvorlige infektioner kan kræve operation, sommetider kombineret med stærke lægemidler i tabletform.

Nalox – behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvning og styrker og blødgør neglens yderste lag.

Instruktionsvideo

Se instruktionsvideoen for at få mere at vide om, hvordan du skal bruge Nalox.

Nalox – unik behandling af neglesvamp med tredobbelt virkning

Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger, styrker og blødgør neglens yderste lag. Neglene ser ofte sundere ud efter kun en uge.

Læs mere
nalox-packshot